Find biologisk ophav

Hvad siger eksperterne

“Ud fra en psykologisk synsvinkel er det ganske forståeligt, at mange børn af sæddonorer har et ønske om at se eller opsøge deres biologiske far. Børn, der er født ved anonym sæd-/ægdonation, vil få en forestilling om, hvordan deres biologiske ophav er og ser ud. Nogle af dem vil kaste sig ud i en masse spekulationer. De vil stille sig selv spørgsmål som for eksempel; Kan de ´finde deres biologiske far/mor et sted eller et andet sted? Og kan man ikke komme i kontakt med ham/hende? Det er vigtigt, at man forklarer børn så tidligt som muligt, at de er skabt ved hjælp af sæd-/ægdonation. Det vil give færrest problemer for børnene. Det er en rigtig god ting, at børn født ved hjælp af såkaldt åben sæd-/ægdonation kan opsøge deres biologiske far eller mor, når de fylder 18. Børnene vil måske føle sig mere hele, når de ved, at de i fremtiden kan opsøge deres biologiske far. De ved, at der vil komme en afklaring på deres fantasier og spekulationer”.

Forskningsleder, ph.d, Rigshospitalet, Svend Aage Madsen

Kunsten at finde sit biologiske ophav

Selvom din donor er anonym/non release donor, er det ikke umuligt at finde frem til donor, og i foreningen Donorbørns Vilkår understøtter vi barnets frie valg, som barnet, når det er voksen, kan vurdere egen situation ud fra. 

Det kan være en stor psykologisk belastning for den voksne med donorophav, ikke selv at have retten til eller muligheden for at finde frem til donor. Der kan være mange ubesvarede spørgsmål som kan trænge sig på, i relation til, hvorfor man er som man er, hvad man har arvet fra donor både i forhold til udseende og væremåde. De voksne med donorophav, som har dette behov, beskriver ofte en følelse af, at være skåret midt over og ikke kende til den ene halvdel af sig selv – den er utydelig eller usynlig for dem. 

Det at finde donor og opsøge donor, kan dog være en meget lang og følelsesmæssig proces, både for dig og din familie. Til tider kan det virke umuligt, men du må ikke give op. Tiden arbejder for dig, for der vil hele tiden komme nye donorer, der ligger deres DNA i et register, og pludselig vil den manglende brik falde på plads, for at du kan finde dit biologiske ophav. 

Det at have et behov for at vide hvem sit biologiske ophav er, forbindes ofte med en fortolkning af, at den voksne med donorophav har haft en dårlig barndom og derfor søger donor som erstatning af de/den forælder som personen er vokset op med. Det er vigtigt at understrege, at denne konsensus ikke er rigtig, da det at have et behov for at finde eller kende til sin donor ikke betyder, at forældrene har været dårlige forældre og at donorbarnet ønsker en ny forælder i donor. Det er ofte en misforståelse fra forældrenes side, og den frygt for at blive “vraget” kan gøre det svært at tale om emnet sammen, især hvis det først i sent i livet er blevet kendt for personen, at han eller hun er kommet til via donor. 

Hvis forældre kan være åbne og imødekommende overfor behovet om at kende til donor og det biologiske ophav, vil det kun styrke båndet mellem barn og forælder. Omvendt kan en relation helt ophøre, hvis emnet forbliver i tavshed mellem forælder og barn. Som forælder behøver du/I ikke forstå behovet, men respektere det og støt jeres (voksne) barn på bedste vis. 

 I kan altid kontakte os på mail, hvis I søger rådgivning og hjælp

Guide til at finde biologisk ophav

  • Bliv del af et DNA-register – gerne alle de store registre: www.23andme.com og www.ancestry.com. Når du har købt et medlemskab hos dem, sender de dig en pakke, som guider dig igennem en DNA-test, som du skal sende tilbage som pakke. Når de modtager din test (typisk en spytprøve), tilføjer de dig til et register. Hvis der i forvejen er et andet medlem i registret, som matcher din DNA, får du en notifikation om, at de har fundet en “relative” (slægtning) til dig. Der vil også stå, hvor nært beslægtede I er, og om I er søskende eller barn/far. Hvis der ikke er slægtninge i registret lige nu, vil du få en notifikation lige så snart der er en slægtning til dig, som også melder sig ind i det samme DNA-register. Når du har dit DNA i et af de store DNA-register, har du mulighed for at uploade dit DNA rådata gratis til MyHeritage, Genicom, GEDMATCH, DNA.land. Du skal være opmærksom på, at der er lige så stor chance for at du finder en søster eller fætter til donor eller donors børn, som det er at du finder selve donor via DNA-register. 
  • Kan du ikke identificere om dine DNA matches er på din mors eller donors side, så få din mor, moster eller lignende til at tage en DNA test. Så kan du se på MyHeritage hvilken side dine matches hører til. Der er ingen grund til at arbejde med matches fra din mors side. 
  • Tag det kraftigste DNA match og start stamtræ på ham eller hende. Udfyld stamtræet og se om du kan placere de andre matches. Det kan tage lang tid. Brug DNA-painter til at se den mulige relation.
  • Brug værktøjet “what are the odds” når du har fundet hvilken familiegren du hører til. 
  • Overvej nøje hvordan du vil kontakte “familien”. Måske er der nogen af dem der laver slægtsforskning. De vil nok være interesseret i at hjælpe dig.

Personlige fortællinger

Se videoen om hvordan Ask mødes med sit norske donorbarn Guro for første gang.

Hør historien om hvordan Bodil fandt sin donor via DNA-test