Hvad børn ikke ved, får de ondt af
Tal med dit barn
- om at være donorbarn
Hvornår anbefales det at fortælle barnet at det er donorbarn?
Hvordan starter du fortællingen til dit barn om at være donorbarn?
Hvad betyder det for barnets identitetsdannelse at have kendskab til donorhalvsøskende?
Er der noget man skal overveje inden man tager kontakt til donorhalvsøskende?
Hvordan får fortællingen om at barnet er donorbarn mere substans når barnet bliver ældre?
Hvordan tackler du barnets evt. kritik af de valg du som forældre har taget ifm. valg af dononorbarn?
Hvad skal man gøre, hvis man ikke har fået fortalt sit barn at de er donorbarn tidligt?
Hvordan kan du starte samtalen om at være donorbarn, med den voksne med donorophav?
Gode råd
Åbenhed er altafgørende
Vores identitetsdannelse starter ved fødslen, og kommer vi for sent i gang med dialogen, skal livshistorien hos barnet fortælles om. Fortielse skaber forvirring og tabuer, og når du ikke får talt med dit barn om det at være donorbarn, bliver det samtidig dårligt rustet til selv at være åben om sit ophav og sociale situation.
Start dialogen allerede når barnet er 1 år
Det er en fordel at starte så tidligt som muligt, og det skal gerne være før barnet begynder at kunne forstå, hvad det vil sige at være donorbarn. Det er aldrig for sent at fortælle dit barn, at det er donorbarn, men det giver klart nogle fordele både for dig som forælder og for barnet, at det får fortællingen ind med modermælken. Ved at komme tidligt i gang, vil det føles mindre stort og betydningsfuldt både for dig og barnet. Det vil være lige så naturligt for barnet at høre om, som når du fortæller, at en ko siger muh, og en gris siger øff.
Du skal med andre ord tænke dialogen med dit barn om dette emne som en livslang proces, hvor der bygges mere og mere på i takt med, at barnet vokser op. Når barnet bliver ældre og kan forstå mere, er det vigtigt at dialogen bygges op om anerkendelse af barnets forståelse. Konkret vil det sige, at hvis barnet vælger ordet far til sin donor, så anerkend det og vær i det uden at rette eller korrigere barnet. På den måde kobler du dig på barnets tanker og følelser.
Forvent som udgangspunkt, at barnet gennem tiden vil komme gennem hele følelsesregisteret i forhold til emnet, og før eller siden vise: glæde, nysgerrighed, stolthed, afsavn, frustration osv. over at være blevet til via donor. Det er din opgave som forælder at rumme det hele – så sørg for at have gode sparringspartnere omkring dig.
Anerkendende i dialogen med barnet
Vi skal følge barnets tankegang, sprog og sociale liv og lægge vores egne konstruktioner (behov) på hylden.
Barnet skal selv have lov til – over tid – at bestemme, hvor “donorfar” skal placeres – skal han holdes ude og i strakt arm, som de voksne evt. har behov for? Eller skal han defineres helt og anerkendes for at være barnets biologiske far?
De voksnes definitioner må ikke være de eneste rigtige, og barnet må ikke opleve at sige, tænke eller føle “det forkerte.
Konkrete ideer
Samtalen med barnet på 1-2 år
Start dialogen inden barnet har det fornødne sprog i små bidder: Vær konkret og “teknisk” gennem tegning eller billedbog om æg- og sædceller, og hvordan barnet er blevet til.
Nå I sammen kigger på billeder af barnet da det blev født, så vis eksempelvis det billede, hvor du er gravid og fortæl barnet at det kommer inde fra mors mave. Forklar at barnet kun kunne komme derind, fordi du/I fik en sæd-/ægcelle af en donor. Dette er et eksempel på den første spæde dialog om hvordan banet er blevet til via hjælp fra donor. Herefter kan der bygges mere på fortællingen, når barnet bliver større.
I kan også tegne sammen i temaer som for eksempel familie, fødselsdag og juleaften, hvor det er oplagt at komme ind på donor, eller I kan læse højt fra mange bøger, der handler om at være donorbarn. I kan finde et udvalg af dem i litterturlisten til højre.
Det vigtige er, at I får startet fortællingen i det små, så vil fortællingen om emnet komme mere naturligt til jer, også senere.
Samtalen med barnet 2-5 år
Når barnet er mellem 2-5 år har det fået mere sprog, og dialogen kan foldes ud. Der kan kobles flere detaljer på, og man kan tage fat i baggrunden for beslutningen.
I denne alder kan du også invitere barnet til selv at stille flere spørgsmål. Igen kan du gøre det samme som i eksemplet ovenfor, ved at bruge billedet af din gravide mave som samtalestarter og nu kan barnet inviteres til at stille spørgsmål om donor. Fx ved du hvad en donor er?
Andre situationer kan også give anledning til andre spørgsmål til barnet, som eksempelvis: tænker du nogen gange på, at du har to mødre? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig om hvorfor du ikke har en far, der kommer og henter dig i børnehaven?
Skab små lejligheder, hvor du som voksen sørger for at vende regelmæssigt tilbage til dialogen.
Samtalen med barnet 5-11 år
Tænkningen og det følelsesmæssige modnes i denne alder. Barnet kan stille spørgsmål på egen hånd og skabe sammenhæng i de svar, det får. Barnet vil gradvist interessere sig for liv og død, det første liv i verden, hvor vi kommer fra, og måske familiens historie.
Det giver mange åbninger til dialog som kan gå mange veje. Eksempler af spørgsmål fra barnet i denne alder kan være: Hvad ved I forælder om donor? Kan donor opsøges? Hvorfor kan far ikke få børn? Hvorfor fik mor ikke et barn med en kæreste? Har jeg halvsøskende?
Banet i denne alder suger også masser af input til sig fra eksempelvis medier, sociale medier og debatter.
Samtalen med barnet fra 12 år og frem
Den abstrakte tænkning udvikler sig hurtigt fra 12 års alderen. Fra “hvad” spørgsmål “hvorfor” og “hvordan” spørgsmål.
Der vil typisk være et fokusskifte fra de ydre/tekniske omstændigheder til fokus på barnets indre verden, og konkrete spørgsmål går til at blive refleksioner og mærkninger, som eksempelvis: –Hvordan har det været for mig at være barn af donor? Hvad vil det betyde for mig i fremtiden?
Når du taler med dit snart voksne barn om emnet, er det vigtigt at du forholder dig til at barnet kan have en anden forståelse af det at være donorbarn end dig. Igen er det bedste du kan gøre, at være anerkendende, forstående, lyttende og hjælpsom i forhold til at imødekomme barnets behov om viden om donor eller halvsøskende.
Fortælling fra mor til donorbarn på 2,5 år
“Henne i vuggestuen har pædagogerne for tiden fokus på at have dialog med børnene om hvor ting kommer fra. Det mærker vi her hjemme, ved at han er begyndt at spørger om, hvor alt kommer fra – mælken, havrefrasen, koppen osv. Det gav mig anledning til at spørge ham, om han vidste, hvor han selv kom fra. – Inde fra mors mave – lød det promte. Det er rigtig svarede jeg, og spurgte så, om han vidste hvordan han var kommet derind. Det vidste han ikke, men det gav mig anledningen til at fortælle ham, at mor havde et æg og så fik jeg en sædcelle af en donor. Ægget og sædcellen kom ind i mors mave og blev til Karl”.
Familiesamtaler og rådgivning til donorbørn
Forældre, der har valgt at bruge sæddonor gør sig rigtig mange overvejelser både inden og når barnet er kommet. Som barn af en donor gør mange sig ligeledes forskellige tanker om ens tilblivelseshistorie. ”Hvordan ser donoren ud og ligner jeg?” ”Mon vi minder om hinanden af sind?” ”Har han selv fået børn og har jeg måske donor halvsøskende?” ”Hvorfor valgte han at blive donor?”
Det har stor betydning for barnet, hvordan forældre til donorbørn griber samtalen an med hinanden og med barnet. Lidt forenklet kan man sige at jo større åbenhed i familier om at være donorbarn og donorforældre nu mere ”enkelt” vil det være for donorbarnet at forholde sig til sin unikke historie. Når familier kan tale frit og åbent og uden et ”stø sukker på” med hinanden om det, der kan være forbundet med mange spørgsmål og mange følelser, giver det både forældre og børn en god chance for at finde sunde og naturlige måder at være sammen med hinanden om at være ”donorfamilie.”
Du kan altid kontakt foreningen via vores e-mail info@donorboernsvilkaar.dk, for råd og vejledning, men som frivillig organisation har vi desværre ikke endnu mulighed for at tilbyde et samtaleforløb. Her henviser vi i stedet til dygtige professionelle som har mange års erfaringer på området.
Lise Kramer Schmidt Familie-, par- og psykoterapeut MPF
“På min hjemmeside www.lisekrammerschmidt.dk har jeg et online bookingsystem – hvor
du selv kan oprette dig og booke tider. Du er også velkommen til at skrive til mig på
kan de også skrive til mig. Du finder kontaktoplysninger på min hjemmeside”.
I min klinik har jeg forskellige typer samtaler med forældre og donorbørn. Her er nogle eksempler:
- Enlige og par, der gør sig overvejelser om at benytte sæddonor og om de skal benytte anonym, åben eller kendt donor? Fælles for forældrene er, at de ønsker at give barnet de bedste livsvilkår muligt, og samtidig er optaget af, at valget om donor er at ”lukke en tredjepart ind” i deres liv.
- Familier med donorbørn, hvor enten forældrene eller barnet barnet er optaget af at undersøge mere om donor samtidig med at forældrene kan have vanskelige følelser forbundet med det. Her er familierne optagede at få kontakt til hinanden på en kærlig måde og samtidig få talt åbent om de valg forældrene har taget og den betydning det har for barnets liv og mulighed for at kende sit biologiske ophav.
- Den sidste type samtaler er med unge og voksne, der sent i deres liv har fået at vide, at de er donorbørn, og som skal finde sig selv i det. De er ofte optagede af at høre til og forstå forældrenes valg. Har de være forholdt viden gennem mange år, er de ofte ramt af en tvivl på ”om de kan regne med deres forældre”. Deres fundament er blevet rystet. Donorbørn kan også være meget optagede af at finde donor halvsøskende. De kan have brug for at tale med en tredepart om det og eventuelt få hjælp til at tale med forældrene om ønsket om at møde donor halvsøskende.
Fælles for alle er ønsket om at forstå og skabe mening i livet; Behovet og ønsket om at høre til og høre sammen med. Samtalerne handler derfor altid om dette og hvordan familier kan skabe tryghed og tillid og samtidig bevare en åbenhed med hinanden om at være forældre og børn – med hjælp fra en donor.